onsdag den 20. december 2006

Jeg er blevet moster!

Når man i sidste øjeblik brænder en middagsaftale af, skal man have en rigtig rigtig god undskyldning! -Det havde Gry så heldigvis også, da hun i eftermiddags ringede kun en lille time inden hende og Michael skulle have været her til spisning og julehygge. Hun fødte nemlig en lille Marcus Rasmussen Burri i dag kl 12.04. 3080g og 50 cm er de magiske mål. Oldemor, Bror og jeg var lige et lille smut på patienthotelet her til aften, og han er sød! -Hvis jeg kan finde ud af det, sætter jeg lige et billede ind af ham...

Ellers har vi siden sidst fået Sif hjem fra ferie hos bedstemor. Noget specielt Luna og Bror er meget glade for... Og næsten aller vigtigst af "nyheder" er, at jeg har fået beviliget orlov hele 2007, så når nu min ferie er slut til nytår, bliver jeg istedet "professionel hjemmegående".